12.05.2023 Tips til dit hjem ved Somfy team Hvad skal jeg overveje, når jeg tænker på et smart home? I dag er der megen snak om smart homes, og derfor vil flere og flere personer gerne finde ud af, hvad det egentlig handler om. Ligegyldigt, om du er ved at overveje, hvor du skal starte, eller du allerede er begyndt, så har vi her lavet en liste over ting, du skal holde in mente. Hvad vil du kontrollere i dit smart home? Det er nok det allervigtigste spørgsmål, du bør overveje. Vil du gerne have mere kontrol over din belysning, dine solafskærmninger eller måske din indendørstemperatur? Det hel på én gang? Vi anbefaler, at du først får fat i et stykke papir og prøver at skitsere, hvordan dit hjem ser ud. Tænk over, hvad du gerne vil kunne kontrollere. Alle hjem har belysning, så det er ofte et rigtig godt sted at starte. Vil du bare gerne kunne styre en enkelt lampe eller to? Eller vil du skab en hyggelig stemning i hele boligen med farvet belysning? Skal belysningen kunne dæmpes? Hvis du bor i et hus med terrasse, er det måske terrassemarkisen, der skal kunne styres lettere? Eller gardinerne i soveværelset? Da prisen på opvarmning af boliger er steget helt enormt, kan en kombination af både solafskærmninger og smarte radiatortermostater være værd at overveje. Tag papiret frem, og skriv ned præcis, hvad du gerne vil gøre smartere. Gør det for alle værelser i dit hjem, og opdel derefter listen efter prioritet. Så ved du, hvilke produkter du skal investere i først. Slip tanken om at gøre alt på én gang – det er bedst bare at komme i gang. Hvordan vil du styre dit smart home? I dag kan du styre dit smart home på flere måder. Den mest originale er med en fjernbetjening eller vægkontakt, selvom det måske i sig selv ikke kvalificeres som en smart home-funktion. Hvis din betjening virkelig skal høre ind under denne kategori, skal du finde en hub eller gateway, der bygger bro. Det vil sige en enhed, der forbinder til din hjemmenetværksrouter og fungerer som hjernen i dit smart home. Så kan du styre alting via en app på din smartphone, hvor du nemt får overblikket over alle tilsluttede enheder. Sådan kan du meget præcist programmere, hvornår belysningen fx skal tænde eller slukke. Måske vil du gerne have, at flere handlinger skal følge solop- og nedgang, eller at belysningen tændes, når du kommer hjem fra arbejde. Du kan også angive, hvornår dine solafskærmninger skal rulle ned, musik skal spille, og hvornår indendørstemperaturen skal varme op. Du kan naturligvis tage det til næste niveau ved at installere smarte sensorer, der fx registrerer bevægelser, når du går ind i et rum, så belysningen i stedet tænder og slukker helt automatisk. En sensor kan også være en magnetisk kontakt, så belysningen fx tænder, når en dør åbnes. Med sensorer kan du også styre dit hjem via stemmekommandoer. Med kompatible stemmeassistenter kan du aktivere forskellige produkter eller scenarier hurtigt og nemt. Bare sig "filmaften", hvorefter fjernsynet tænder, gardinerne ruller ned, og belysningen dæmpes. Du skal bare finde popcornene frem, og så er du klar til ægte filmhygge! Vil du spare penge på dit smart home? Selvom det kan føles som en investering i starten, kan et smart home spare dig penge i det lange løb. Du kan bl.a. spare penge på varmeudgifterne, når dine solafskærmninger automatiseres til at åbne, når solen skinner, så strålerne kan varme dit hjem op. Omvendt kan du også indstille dem til at sænke sig automatisk, så varmen holdes indendørs, når solen ikke er fremme. Om sommeren kan det være en hjælp til spare penge på aircondition, da det giver skygge på de varme dage. Der er masser af andre muligheder for at spare penge, hvis du kombinerer smarte solafskærmninger med en luftdrevet varmepumpe og radiatortermostater, der kan styres via din smart-betjening. Vil du også have tryghed i dit smart home? Med stigende kriminalitet, ubudne gæster og indbrudstyve er det vigtigt, du føler dig så sikker som muligt inden for hjemmets fire vægge. Den nemmeste måde er ved at installere et eller to sikkerhedskameraer. Du kan fx starte med et til indendørs og et til udendørs brug. I dag kan sikkerhedskameraer vise, hvad der sker i realtid og sende notifikationer i realtid, hvis de opdager noget, mens du er på farten. Moderne kameraer optager også videoklip, der kan gemmes. Sikkerhedskameraer kan ofte også integreres med andre smart-enheder, som fx kan registrere bevægelser. Hvis et udendørskamera registrerer en person, der sniger sig rundt midt om natten, kan sensoren aktivere både udendørs og indendørs belysning, som giver indtrykket af, at nogen er hjemme. Denne afskrækkende effekt er betryggende for boligejere. For endnu mere sikkerhed er der også smarte boligalarmer til vinduer og døre, der aktiverer høje sirener, hvis nogen forsøger at bryde ind. The smart home is here to stay, and it brings a multitude of benefits in terms of convenience, comfort and safety. Smart homes er kommet for at blive, og de kommer med en masse nye fordele både inden for komfort og sikkerhed. Find ud af mere Kategorier Tips til dit hjem Disqus is inactive