09.08.2022 Smarte løsninger ved Somfy team Sådan kommer du i gang med det intelligente hjem Har du overvejet, hvordan du kan gøre dit hjem mere funktionelt, intelligent og praktisk? Går du med renoveringsplaner? Eller vil du gerne gøre dit hjem mere sikkert? Det er vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas i dit hjem. Hvis du derudover også gerne vil gøre hjemmet mere praktisk, energivenligt og sikkert, er et intelligent hjem et rigtig godt valg. Men hvad gør egentlig et hjem intelligent? Et intelligent hjem er udstyret med forbundne produkter – det vil sige ting, der kan få forbindelse til internettet. Det kan være alt fra intelligent selvvanding, der sørger for at vande blomsterne for dig, til belysning og sikkerhedssystemer. Mulighederne er mange i dag, og du kan indrette dit intelligente hjem ud fra lige præcis dine behov. Det intelligente hjem kobler forskellige produkter til en central enhed via dit hjemmenetværk eller via en kontrolenhed som f.eks. Somfys TaHoma switch. Med Somfys TaHoma switch som hjernen bag hjemmets intelligente udstyr samler du al styring ét sted, og det hele håndteres nemt via en app på din smartphone. Start med et godt udgangspunkt Hvis du ikke har den store erfaring med såkaldte "smart home"-produkter, kan det være en god idé at starte med en basispakke, der dækker dit umiddelbare behov, og som du senere kan udvide og supplere med flere intelligente produkter. Lige præcis behovet er noget, du bør overveje grundigt. Hvad har dit hjem mest brug for? Begynd med det, og når du så er tilfreds med udgangspunktet for dit intelligente hjem, kan du udvide med mere tilbehør, der opfylder flere behov, eller som det bare er sjovt at have! Spar på energien med et intelligent hjem Et af de mest almindelige grundbehov er energibesparelser. Et intelligent hjem hjælper dig med at holde energiforbruget nede, hvilket er godt for både miljøet og din pengepung. Du kan eksempelvis investere i intelligent solafskærmning eller intelligente termostater, som hjælper dig med at regulere temperaturen indenfor. Et andet almindeligt behov er sikkerhed. Man siger ofte, at dit hjem er din fæstning, og det er der, du skal føle dig allermest tryg. Du kan investere i intelligente røgalarmer, overvågningskameraer, alarmsirener m.m. Der findes mange gode intelligente sikkerhedsløsninger, så tag et kig på, hvilke tryghedspakker Somfy tilbyder. Hold styr på tingene med et intelligent hjem Det at have et intelligent hjem kan også give dig bedre kontrol. Du kan f.eks. indstille, at du får en besked, når børnene er kommet hjem fra skole, du kan styre radiatorer og solafskærmning eller foretage overvågning med indendørs- og udendørskameraer m.m. Når du har et intelligent hjem, kan du styre produkterne med fjernstyring eller scenarier via appen, stemmestyring eller automatisering. Det sidste indebærer, at en sensor udløses og aktiverer sin funktion, f.eks. solsensoren, som aktiverer solafskærmning. Gør dit hjem mere bekvemt med intelligente produkter Mange intelligente produkter tager udgangspunkt i bekvemmelighed. Du kan gøre dit hjem og din hverdag mere nem og bekvem ved hjælp af produkter såsom intelligente stikkontakter, robotstøvsugere samt intelligent tv-tilbehør og belysning. Intelligente stikkontakter er en nem og budgetvenlig måde at gøre sin knap så kloge elektronik en smule mere sofistikeret på, hvad enten det er kaffemaskinen, lamper eller højttalere. Med Somfys TaHoma switch som hjernen bag dit intelligente hjem kan du selv oprette scenarier ud fra dine ønsker og behov. Hvorfor ikke gøre morgenrutinerne en smule mere behagelige med et scenarie, hvor kaffemaskinen går i gang, lige inden du står op, der tændes for dæmpet belysning, som hjælper dig med at vågne, og din yndlingsmusik automatisk bliver sat på lige før morgenbadet? Du kan også aktivere mange af dine intelligente produkter med stemmestyring! Der er masser af muligheder, og du vælger selv, hvordan du vil udforme dit intelligente hjem. Overvej, hvilke ting i dit hjem du gerne ville gøre mere intelligente! Har du ikke nogen erfaring med "smart home"-løsninger, og vil du gerne have et enkelt overblik? Læs mere om det intelligente hjem og dets mange fordele her på websitet! Find ud af mere Kategorier Smarte løsninger Disqus is inactive