Nu kan du stemmestyre dine Somfy Smart Home produkter direkte via Google Assistant

Nu er det muligt at kontrollere hele dit hjem med stemmestyring ved hjælp af Google Assistant. Det betyder at alle dine Somfy Smart Home produkter kan kontrolleres med danske kommandoer.

"Hey Google - åbn gardiner!"
Nu er det muligt at kontrollere hele dit hjem med stemmestyring ved hjælp af Google Assistant. Det betyder at alle dine Somfy Smart Home produkter kan kontrolleres med danske kommandoer.

Hos Somfy er vi specialister i Smart Home og automatisering af gardiner, markiser, solafskærmninger og garageporte. I dag har vi fornøjelsen at kunne annoncere, at Smart Home systemerne TaHoma™ og Connexoon er indgået i et samarbejde med Google Assistant. Med den nye integration kan du styre alle dine Somfy Smart Home apps ved hjælp af din stemme. Partnerskabet er en afspejling af Somfys vision om, at alle skal kunne håndtere produkter til det smarte hjem på en nem måde. TaHoma™ og Connexoon er begge Somfy Smart Home systemer, der nu kan benyttes sammen med Google Assistant.

Kontrollen er lige ved hånden

Mange mennesker har allerede Google Assistant lige ved hånden, fordi den er installeret som standard på mange Android smartphones og tablets. Appen er også tilgængelig for iOS enheder og kan integreres i forskellige Google produkter, herunder Google Home og Google Home Hub. Det betyder, at når du bruger et af disse produkter, kan du straks begynde at kontrollere og konfigurere Smart Home produkter, der er forbundet via Somfy TaHoma™ eller Connexoon.

Mark Pekelharing, Smart Home Manager hos Somfy, forventer meget af integrationen med Google Assistant: "Stadigt flere mennesker bruger stemmestyring og finder hurtigt ud af, hvordan det gør livet nemmere.  Du kan nu åbne gardinerne, eller afspille musik med blot en simpel kommando. "

Stand-alone eller scenarie?

Somfy giver dig som bruger mulighed for at konfigurere egne scenarier, hvormed de kan sætte flere handlinger i gang - og med Google Assistant kan du nu aktivere et scenarie med blot en enkelt kommando. Du kan eksempelvis slukke lyset, lukke gardinerne og markisen, med blot en enkelt kommando: 'Start Se film scenarie!'

Ud over at implementere dine personlige scenarier, er det også muligt at styre individuelle Smart apps via Somfy, i kombination med Google Assistant. På den måde er det endnu nemmere at lukke gardinerne, eller kontrollere din belysning. Visse kommandoer, som f.eks. åbning af garagedøren, eller tagvinduer, kan ikke gives direkte via Google Assistant af sikkerhedsmæssige årsager. Du kan med ro i sindet være sikker på, at ingen uautoriserede personer, uden for dit hjem, kan overtage dit hjems adgangskontrol uden din tilladelse.

Flere partnerskaber

Partnerskabet med Google Assistant, er en del af Somfys strategi og et ønske om at gøre Smart Home produkter mere tilgængelige og åbne for integration med produkter fra andre brands. Udover at arbejde sammen med Google Assistant, arbejder Somfy også sammen med Amazon Alexa, Philips Hue, Sonos, Velux og IFTTT for at nævne nogle få.

Om Somfy

Somfys førende intelligente styringsløsninger til boliger og bygninger, har forbedret folks dagligdag i over 50 år. Vores innovative produkter udvikles med komfort, brugervenlighed, sikkerhed og bæredygtighed for øje og automatiserer og forbinder rullegardiner, persienner, markiser, porte og garagedøre, belysning og varme, alarmsystemer og meget mere. Vi lægger stor vægt på at skabe nyttige løsninger, der er tilgængelige for alle, designet til at fungere lige så godt i dag som i morgen.

Om Google Assistant

Google Assistant er en virtuel assistent, udviklet af Google. Produktet blev introduceret i maj 2016 og er efterfølgeren til Google Now. Google Assistant er i øjeblikket tilgængelig på ni sprog inden for EMEA: Dansk, Hollandsk, Engelsk, Fransk, Tysk, Italiensk, Norsk, Spansk og Svensk.

Google Assistant er integreret i Googles Smart Home løsning. For mere information om Google Assistant se her: https://assistant.google.com

Find ud af mere
Kategorier
Disqus is inactive